Jeg var inde og høre oplæggende om Videnskab.dk og lektier online. De var begge drevne af meget engagerede mennesker, som var meget åbne for diskussion og forslag. Så det var en formiddag som fløj af sted alt for hurtigt.
Videnskab.dk
Det er en national forskningspotal som formidler forskning og nyheder indfor forskning til de 15-24 årige. Målet er groft sagt, at gøre det populært at vide noget. Den er inspireret af den norske Nysgjerrigper.
Potalen beskæftiger sig med alt forskning, altså ikke kun de naturvidenskabelige fag. Den formidler forskning og nyheder indfor forskning på en spændende og anderledes måde. Der er mange tværvidenskabelige temaer som f. eks. søvn, konspirationsteorier, magi og computerspil.
Der er også en brevkasse, hvor man kan stille spørgsmål. Det er dog ikke alle spørgsmål som besvares. Redaktionen udvælger de bedste dvs. nogle som har interesse for mange. et af de udvalgte var. Hvad er bussemænd lavet af?
Vi diskuterede har om det var noget vi kunne samarbejde om. Kunne videnskab.dk henvise til Olivia? Kunne Olivia skrive til Videnskab.dk hvis der kom mange spørgsmål om det samme emne?
Der er også et link som hedder forskere fortæller og tænk en af mine undervisere fra uni var der! Hun forsker i action og skrækfilm. Hvorfor tænkte jeg ikke på det først??????
Siden har konkurrencer og målet er at formidle så det er sjovt og spændende og vækker nysgerrighed. Aktuelle emner tages op og den forskning der er på området præsenteres på en appetitlig måde.
Jeg vil på det varmeste anbefale alle at kikke på siden. Der er godt guf til opgave spørgsmål, hvor alle bøger er væk. Men det er også en side som man kan bruge for sin fornøjelses skyld. Jeg skal f. eks ind og læse om dinoer. Her står at tyranosraus Rex ikke brølede men pippede og der er en lydfil. Den MÅ jeg bare høre!
Lektier online.
Statsbiblioteket har stået bag lektier online og pilotprojektet har kørt et år.
Det udsprang af projekt 100 nye lektiecafer. Der jo også ligger på mange biblioteker. Det er rettet mod tosprogede som har et behov for hjælp med lektierne.
Man opdagede at mange især drenge i de ældre klasser ikke kom i de fysiske cafeer og så var tanken jo nærlæggende. Lad os lave noget på nettet for denne gruppe.
Lektiehjælperne er frivillige og er rekrutteret af Ungdommens røde kors, Dansk flygtningehjælp og Red barnet præcist som i de fysiske cafeer De er primært studerende.
Det er tanken der skal oprettes elevcentre som præsentere siden og hjælper underne og opmuntre dem til at bruge siden. Derefter kan de bruge den derhjemme. Der blev pippet lidt om tilskud til oprettelse af elevcentre, Måske var det en ide for Korskær parken????????
målgruppen er som udgangspunkt 7-10 klasse og primært de tosprogede men man bliver ikke smit af, hvis man hedder Jensen. Så jeg tænker lidt at ordblinde mm. måske kunne få glæde af siden.
Siden er lavet efter ideen om web. 2,0
Der er dokumentdeling, chatfunktion og webcam. Når man kommer ind vælger man fag og klasse.
Der er et chatvindow hvor man chatter og / eller cammer med hjælper. Der er et whiteborad hvor man kan skrive in real time. Det giver mulighed for at vise ting til hjælperen og redigere dem sammen.
Der bruges også google.doc. Her kan de indlæse hele stile og få hjælp. Hvis de ikke er oprettet som bruger eller har svært ved at bruge google.doc får de også hjælp til det.
Lektiehjælperne sidder i call centre som oprettes rund omkring.
Hvad kræves der for at logge på?
internetadgang (selvfølgelig) For at få det fulde udbytte er det en god ide at installere et medfølgende program. Headset og webcam giver mulighed for mere nært samvær med hjælperen.
mandag den 25. maj 2009
Spørg Olivia: Temadag om Olivias samarbejdspartnere i og udenfor bibliotekerne. del 2
Efter oplægget om børns syn på Olivias svareforrum var der fire workshops. Vi kunne høre om Duda.dk, Videnskab.dk og bagefter kunne vi få mere af vide om Cyberhus.dk og Lektier online.
Vi var jo så heldige at være 2 af sted, så Anni tog oplæggene om Duda.dk og Cyberhus.
Her er hendes øjenvidendeberetning:
Vi var jo så heldige at være 2 af sted, så Anni tog oplæggene om Duda.dk og Cyberhus.
Her er hendes øjenvidendeberetning:
Duda.dk
Portalen udvikles og vedligeholdes af familien Jensen fra Kokkedal – kun 2 personer !
Formål: Formidle viden og information på en nem og overskuelig måde.
Startede i 2001, da familiens ene dreng i 8. klasse skulle finde information omkring Grønland til en konkret skoleopgave. Familien begyndte at indsamle og strukturere nettets mest brugbare sider på en måde, så det var nemt at finde relevant information.
Duda.dk gik i luften efteråret 2002.
Undervisnings- og ungdomsportal med ca. 10.000 fag- og emneopdelte links – også links omkring fritid (f.eks. kæledyr, sport og spil).
God til hjælp og inspiration til lektier og skolefag. Henvender sig primært til Folkeskolen og Ungdomsuddannelserne samt til forældre og undervisere.
Duda skal være et trygt sted, dvs. ingen links til erotiske sider eller sider, der opfordrer til ulovligheder.
De sider, som Duda linker til under skolesektionen er informative med reference til at fag – og helst på dansk. Flere af Duda ´s undersider har dog et engelsksproget linkafsnit.
Cyberhus.dk – klubhus for børn og unge på nettet
Cyberhus er en 100 % nonkommerciel, digital børne- og ungdomsrådgivning støttet af Velfærdsministeriet, kommunerne m.fl. Cyberhus er en del af Landsorganisationen Ungdommens Vel. Blev stiftet i 2004.
Formål: Skabe et trygt og rart hus, hvor man kan snakke med nogle engagerede voksne og møde nogle jævnaldrende. Klubhuset eksisterer udelukkende på nettet – muligt at tage imod besøg 24 timer i døgnet.
Cyberhus er et hus, man kan gå på opdagelse i. Uanset hvilket rum man vælger, har det et rådgivende formål.
Tilbud om rådgivning via anonym chat med erfarne, uddannede rådgivere. Derudover er der brevkasser med emner som teenageliv, sundhed, kost, fritidsliv og sorg. Ung-til-ung forum og temaværksteder.
Målgruppe: 9-23 år primært 12-18 år.
Cyberhus tager udgangspunkt i, at alle børn og unge i perioder er sårbare.
Cyberhus er drevet af frivilligt engagement dog m. 7 lønnede medarbejdere. Ca. 50 frivillige fordelt i forskellige teams med bl.a. rådgivning, det kreative og web én.
Spørg Olivia: Temadag om Olivias samarbejdspartnere i og udenfor bibliotekerne. del 1
Onsdag var Anni og jeg til en meget inspierendende Spørg Olivia temadag. Den handlede om Olivias samarbejdspartnere.
Der var mange gode oplæg og masser af inspiration til det daglige arbejde, ikke bare til Spørg Olivia, men også til opgavespørgsmål i udlånet.
Det første indlæg kom fra Rikke Lene Larsen som er redaktør på Spørg Olivia
Stemmer fra svareforrummet:
Olivia har i sit hus fået lavet et svareforrum. Her får børnene lov at hjælpe Olivia med at besvare nogle af de mange spørgsmål, hun får ind hver uge. Olivia svare først selv på spørgsmålet, men lægger det også i svareforrummet. Her kan børnene så give ekstra svar.
For at kunne svare på spørgsmål skal man være oprettet som bruger. Hvis man er rigtigt god til at svare på spørgsmål, kan man være så heldig at blive udvalgt til at blive gæsteekspert på Spørg Olivia.
Svareforrumet har været en stor succes og flere at børnene har været på besøg som gæsteeksperter. Så derfor har der været evalueret på det og i den forbindelse har børnene selvfølgelig været på banene. De har besvaret en række spørgsmål omkring brugen af forrummet og dem kan man lære meget af.
Hvorfor laver du svar?:
Det er sjovt, jeg er nysgerrig, rart at hjælpe andre, bliver klog af det, kan lide at finde svar og dele erfaring.
Det tyder på at børnene har samme bevæggrunde for at finde svar som voksne Oliviaer!
Hvordan er dine og andres svar anderledes end Olivias?
De svare ud fra egne oplevelser, følelser og erfaringer. Der er forskellige meninger at forholde sig til
Hvad kan Olivia lære af dine/andres svar?
Hun kan få inspiration til f. eks spilområdet, hvor hun ikke selv er helt så skarp.
Det dårligste ved svareforrummet:
Mange af den samme slags spørgsmål
lang tid inden svarene bliver vist (Der er redaktørkontrol på børnenes svar)
Man kan ikke skrive om sig selv i profilen (Overvejer hvordan det kan tilrettes)
Det har også viste sig at være svært at komme i kontakt med de børn der inviteres som gæsteeksperter. De inviteres nemlig pr. mail og mange af dem tjekker ikke mailen.
Der overvejes om vi skal bede om mobilnummer og selvfølgelig gøre opmærksom på det ikke vises på siden. Vi kunne også lave invitationen ude i svareforrummet.
Måske skal ekspertdagene holdes på biblioteket i forbindelse med andre arrangementer ?
Der var mange gode oplæg og masser af inspiration til det daglige arbejde, ikke bare til Spørg Olivia, men også til opgavespørgsmål i udlånet.
Det første indlæg kom fra Rikke Lene Larsen som er redaktør på Spørg Olivia
Stemmer fra svareforrummet:
Olivia har i sit hus fået lavet et svareforrum. Her får børnene lov at hjælpe Olivia med at besvare nogle af de mange spørgsmål, hun får ind hver uge. Olivia svare først selv på spørgsmålet, men lægger det også i svareforrummet. Her kan børnene så give ekstra svar.
For at kunne svare på spørgsmål skal man være oprettet som bruger. Hvis man er rigtigt god til at svare på spørgsmål, kan man være så heldig at blive udvalgt til at blive gæsteekspert på Spørg Olivia.
Svareforrumet har været en stor succes og flere at børnene har været på besøg som gæsteeksperter. Så derfor har der været evalueret på det og i den forbindelse har børnene selvfølgelig været på banene. De har besvaret en række spørgsmål omkring brugen af forrummet og dem kan man lære meget af.
Hvorfor laver du svar?:
Det er sjovt, jeg er nysgerrig, rart at hjælpe andre, bliver klog af det, kan lide at finde svar og dele erfaring.
Det tyder på at børnene har samme bevæggrunde for at finde svar som voksne Oliviaer!
Hvordan er dine og andres svar anderledes end Olivias?
De svare ud fra egne oplevelser, følelser og erfaringer. Der er forskellige meninger at forholde sig til
Hvad kan Olivia lære af dine/andres svar?
Hun kan få inspiration til f. eks spilområdet, hvor hun ikke selv er helt så skarp.
Det dårligste ved svareforrummet:
Mange af den samme slags spørgsmål
lang tid inden svarene bliver vist (Der er redaktørkontrol på børnenes svar)
Man kan ikke skrive om sig selv i profilen (Overvejer hvordan det kan tilrettes)
Det har også viste sig at være svært at komme i kontakt med de børn der inviteres som gæsteeksperter. De inviteres nemlig pr. mail og mange af dem tjekker ikke mailen.
Der overvejes om vi skal bede om mobilnummer og selvfølgelig gøre opmærksom på det ikke vises på siden. Vi kunne også lave invitationen ude i svareforrummet.
Måske skal ekspertdagene holdes på biblioteket i forbindelse med andre arrangementer ?
mandag den 18. maj 2009
Kontaktmøde på statsbiblioteket 2009 4
Efter en god frokost og en lille gåtur (Vi er jo så sunde) var det tid til at snuse til workshoppen.
Anni og jeg havde valgt:
Udfordringer i biblioteks sektoren de næste 24 måneder
med Michel Steen-Hansen Direktør ved Danmarks Biblioteksforening
Vi skal skabe rammefortælling om det moderne bibliotek. Hvad er det moderne bibliotek?
Så skal vi huske at fortælle det til andre end os selv!
Det moderne bibliotek er:
Målet at integerer sømløs adgang til videns- og kulturbærende materialer i borgenres dagligdag.
Vi skal skabe resultater båed på lang sigt og på kort sigt.
Anni og jeg havde valgt:
Udfordringer i biblioteks sektoren de næste 24 måneder
med Michel Steen-Hansen Direktør ved Danmarks Biblioteksforening
Vi skal skabe rammefortælling om det moderne bibliotek. Hvad er det moderne bibliotek?
Så skal vi huske at fortælle det til andre end os selv!
Det moderne bibliotek er:
- et identitetshus
- andet end bare bøger
- udvikle bib med brugerne
- medvirker til videnssamfundet
- skaber samfundsnytte - sociale kapital- stor udfordring at få det fortalt og at få penge til det.
- Udvidet åbningstid med differenceret betjening. En betjening som er tilpasset efterspørgselen. Marker der er forskellig service på forskellige tidspunkter!
- Biblioteket som folkeoplysende mødested. Spille rolle i transformation af information til viden. Læring bliver et indsatsområde. At sørger for at alle brugere får konpetancer til at udnytte digitale muligheder og selvbetjeningsløsninger
- Læring i biblioteket: bogstart, læselyst, lektiecafe, medborgercentre. Der skal arbejdes strategisk med læring.
- Vi skal være til sted, hvor folk er f.eks børnehavebibliotek automat på bus og togstation???
- Fra information til kommunikation. - fra samling til service. bedre adgang til indhold. Digital formidling 24/7 åbningstid.
- Fra data til netværk. Mere aktiv og inddragende formidling. Brugerindragelse (fra bruger til medskaber) Wiki, sociale netværk som facebook/ARTO, læsekredse
- Læringstilbud
- Koncepter for oplevelse
- Det digitale og fysiske bibliotek: Digital ambition er grænseløs adgang til alle ressourcer. En universal adgang.
- Kommunikation: storskærme i alle størrelser. Mobil, pc, sociale teknologier. Brodcast, snak chat, fortælling og alt det andet!
- Tale med materialerne f.eks chips i bøgerne. Henvis til andte meateiale både fysisk og digitalt
- Den infrastrukturelle udfordring: databaser, søgemaskiner og services der gør søgning og adgang til materialer muligt.
- Sikre adgang til masser af digital indhold samspil mellem frit tilgængeligt og licensbaseret.
- Skabe og udvikle nye søgesystemer. Integeret søgning. Gå dirkete til elektroniske artikler mm. (hvad med ophavsret)
- Formidlingsstrategi for digitaliseret kulturarv. Opfølgning på nationale digitaliserinsstrategi
- udvikle nye redskaber til adgangsstyring: Bibliotek.dk, DEFF, world Catalog, integeret search, WAYF.
Målet at integerer sømløs adgang til videns- og kulturbærende materialer i borgenres dagligdag.
Vi skal skabe resultater båed på lang sigt og på kort sigt.
Kontaktmøde på statsbiblioteket 2009 3
Efter liselottes meget spænderne og sjove oplæg var der en kort strække ben pause.
Så kom Niels Krause-Kjær på banen med oplægget:
Skal vi skifte retning for at imødekomme morgendagens brugere?
Biblioteket lever af opmærksomhed. Så derfor skal vi fange og fastholde opmærksomheden på vores præmisser.
Hvis man ikke er i stand til at gå i dybten, VIL man dø!
Hvis man ikke er i stand til at gå i bredden så BØR man dø!
Meningen med tilværelsen: At vise hinanden tillid og stole på hinanden! - Man skal kunne skændende og tage uenigheder. Det er ok at være uenige, men man skal være enig om, hvad man er uenig om!
For at få opmærksomhed skal man i kamp om den
Konkurrere med de andre der fanger og fastholder interessen. Biblioteket kæmper på 2 fronter. Hvordan fastholdes opmærksomhed samtidig med vi bevarer dybten?
Det er en kendsgerning at man overvurdere forandring på kort sigt og undervurdere forandring på lang sigt!
Det er ikke noget nyt. Når teknologi ændres, så ændres magtstruktur. Hvem der har magt og kan beslutte ting. Hvem der har del i viden og dermed magt. Teknologi har konsekvens for hvem der har magt og hvad der kan besluttes.
Kan man fortælle sin historie på den ny teknologis præmisser?
Vi prøver at blæse og have mel i munden.
At gå i dybten og bredden på samme tid. Det er ikke særligt elegant.
Man dyrker stammer og kasser. Segmenter - Bliver meget for færre i stedet for lidt for mange
Dem med fremgang tør spæde mere end de samler. Det har konsekvenser, vi samles med dem vi er enige med!
Efter et meget underholdende oplæg var det tid til frokost inden vi kastede os over workshops
Så kom Niels Krause-Kjær på banen med oplægget:
Skal vi skifte retning for at imødekomme morgendagens brugere?
Biblioteket lever af opmærksomhed. Så derfor skal vi fange og fastholde opmærksomheden på vores præmisser.
Hvis man ikke er i stand til at gå i dybten, VIL man dø!
Hvis man ikke er i stand til at gå i bredden så BØR man dø!
Meningen med tilværelsen: At vise hinanden tillid og stole på hinanden! - Man skal kunne skændende og tage uenigheder. Det er ok at være uenige, men man skal være enig om, hvad man er uenig om!
For at få opmærksomhed skal man i kamp om den
Konkurrere med de andre der fanger og fastholder interessen. Biblioteket kæmper på 2 fronter. Hvordan fastholdes opmærksomhed samtidig med vi bevarer dybten?
Det er en kendsgerning at man overvurdere forandring på kort sigt og undervurdere forandring på lang sigt!
Det er ikke noget nyt. Når teknologi ændres, så ændres magtstruktur. Hvem der har magt og kan beslutte ting. Hvem der har del i viden og dermed magt. Teknologi har konsekvens for hvem der har magt og hvad der kan besluttes.
Kan man fortælle sin historie på den ny teknologis præmisser?
Vi prøver at blæse og have mel i munden.
At gå i dybten og bredden på samme tid. Det er ikke særligt elegant.
Man dyrker stammer og kasser. Segmenter - Bliver meget for færre i stedet for lidt for mange
Dem med fremgang tør spæde mere end de samler. Det har konsekvenser, vi samles med dem vi er enige med!
Efter et meget underholdende oplæg var det tid til frokost inden vi kastede os over workshops
kontaktmøde på statsbiblioteket 2009 2
Efter det første indlæg fra biblioteksverdenen kom Liselotte Lyngsø som er partner i Future Navigator på banen og det var bestemt ikke kedelig.
Lyt højere og tænk selv!
Hun lagde ud med at fortælle, at der så småt er ved at komme et skift i synes på medarbejderen. Hvor man før ville have SÅ MEGET SOM MULIG ud af folk. Så vil man i dag have DET BEDSTE ud af folk.
Så eksperimenter og lav nye perspektiver.
Vær stolt af at sige "Det ved jeg ikke - Men jeg skal prøve at finde ud af det"
Når nye ansættes, så ansætter man ikke bare personen, men også denne persons netværk!
Vigtige ting på Biblioteket
Vi taler meget om teknologi. Men hvad er meingen?
Farligt at låse sig fast på teknologi og services. Vi skal kabe mening for brugeren.
Når vi prøver noget nyt skal vi være villige til at være inkompetante og dårlige i en periode inden vi bliver gode. Der sker intet hvis ingen gør noget.
Det var en spændene og tankevækkende indlæg.
Fortsættes!
Lyt højere og tænk selv!
Hun lagde ud med at fortælle, at der så småt er ved at komme et skift i synes på medarbejderen. Hvor man før ville have SÅ MEGET SOM MULIG ud af folk. Så vil man i dag have DET BEDSTE ud af folk.
- Forandring kræver at man af og til stopper op. Der skal gives plads. dvs. at noget skal ud! Man skal kikke på hvad der er værdifuldt og hvad man vil satse på.
- Skal brugerne spørges? Man kan ikke spørger brugere om ting der endnu ikke findes. De ved ikke, at de savner det. Man opfandt dåsemad i starten af 1800 tallet og først 49 år senere kom dåseåbneren. Ingen havde savnet den!
- Fra forundring til forandring.
Der kræves et nyt perspektiv på ting man allerede ved. Det skal passe ind i virkeligheden og skal give mening her og nu. Disse ting skal være opfyldt for at skabe nyt. - Man skal ikke se så meget på, HVAD man laver. Men i stedet fokusere på HVORDAN man laver det.
- Man skal ikke hænge fast i plejer
- lytte til andre- Hold op med at tale/ down loade. Lyt efter mening og helhed.
- Tillid og nærværd i mødet med brugerne.
Så eksperimenter og lav nye perspektiver.
Vær stolt af at sige "Det ved jeg ikke - Men jeg skal prøve at finde ud af det"
Når nye ansættes, så ansætter man ikke bare personen, men også denne persons netværk!
Vigtige ting på Biblioteket
- Fra Ritual til lost in transition: Vi siger 1 men gør noget andet. Alle elsker biblioteket, men hvordan får vi dem ind. Skal vi ud og fange kunder?
- Fra brug og smid væk til genbrug. pga krise bliver det in med genbrug. Det er i høj kurs. Biblioteket som genbrug?
- Fra lokalt til globalt. Vi skal have rolle i at få folk sendt ud.
- Fra kontorer til living spaces. Hvor folk har lyst til at slå sig ned. Being spaces- Hyggelige og indbydende rum. Her skabes netværk.
- Fra kunde til medskaber. I er en del af løsningen. Der bliver båret over emd fejl. Give brugeren opgaver??
Vi taler meget om teknologi. Men hvad er meingen?
Farligt at låse sig fast på teknologi og services. Vi skal kabe mening for brugeren.
Når vi prøver noget nyt skal vi være villige til at være inkompetante og dårlige i en periode inden vi bliver gode. Der sker intet hvis ingen gør noget.
Det var en spændene og tankevækkende indlæg.
Fortsættes!
torsdag den 14. maj 2009
Kontaktmøde på statsbiblioteket 2009 1
Vi var 3 mand høj på statsbiblioteket til kontaktmøde og det blev en rigtigt god dag. Vi startede med en rundvisning foretaget af en meget fortælleglad medarbejder, som virkelig kunne nogle historier.
Så gik turen ned i læsesalen, hvor vi fik 3 spændende oplæg. Dagen sluttede med en inspirende workshop.
Først var der en velkomst ved Svend Larsen. Han talte om Statsbibliotekets fremtidsplaner.
De satser meget på det digitale. Men de har opdaget, at de fysiske samlinger bruges mere aktivt end forventet. Så der skal også være service på den front.
De diskutere lige nu hvordan materiale på nettet skal skaffes og hvordan skal kulturaven digitaliseres?
Det er er vigtigt med brugernes synspunkt på hvilken konkrete aktiviteter og projekter der skal i gang for at få og fastholde brugere.
Efter den spændende velkomst kom det første oplæg:
Muligheder og udfordringer: Fokus for jeres nationale overbygning:
På statsbiblioteket vil man satse på konkret udvikling af mange gode ideer, men selvfølgelig skal der også være noget i gære til fremtiden.
Der er blevet sendt en brochure ud, hvor man kan læse meget mere om statsbibliotekets profil. Den må vi meget gerne give feed back på.
De fysiske materialer har en fremtid.
Der er stor vækst i den gammeldags service dvs. udlån til andre biblioteker, så de fysiske materialer er høj grad del af fremtiden. Faktisk har der været vækst af fysisk udlån. Depotbiblioteket har fordoblet sine udlån. Det samme er sket for integrationsbiblioteket efter de har åbnet for direkte kontakt.
Vigtige indsatsområder her og nu:
Så gik turen ned i læsesalen, hvor vi fik 3 spændende oplæg. Dagen sluttede med en inspirende workshop.
Først var der en velkomst ved Svend Larsen. Han talte om Statsbibliotekets fremtidsplaner.
De satser meget på det digitale. Men de har opdaget, at de fysiske samlinger bruges mere aktivt end forventet. Så der skal også være service på den front.
De diskutere lige nu hvordan materiale på nettet skal skaffes og hvordan skal kulturaven digitaliseres?
Det er er vigtigt med brugernes synspunkt på hvilken konkrete aktiviteter og projekter der skal i gang for at få og fastholde brugere.
Efter den spændende velkomst kom det første oplæg:
Muligheder og udfordringer: Fokus for jeres nationale overbygning:
På statsbiblioteket vil man satse på konkret udvikling af mange gode ideer, men selvfølgelig skal der også være noget i gære til fremtiden.
Der er blevet sendt en brochure ud, hvor man kan læse meget mere om statsbibliotekets profil. Den må vi meget gerne give feed back på.
De fysiske materialer har en fremtid.
Der er stor vækst i den gammeldags service dvs. udlån til andre biblioteker, så de fysiske materialer er høj grad del af fremtiden. Faktisk har der været vækst af fysisk udlån. Depotbiblioteket har fordoblet sine udlån. Det samme er sket for integrationsbiblioteket efter de har åbnet for direkte kontakt.
Vigtige indsatsområder her og nu:
- Netmusikken har mere end fordoblet sine udlån.
- Projekt DR nyheder: Oversætte de danske nyheder til "Eksotiske" sprog
- leksier on-line: en udbygning af den fysiske lektie cafe
- Finfo: Der skal mere indhold på. F.eks Nyheder
- Nationale netværk: Lige nu er der 6 hvor statsbiblioteket er initiativtager/tovholder: De køre 2-3 år og overtages af andre eller faider ud. (DEr er allerede nu en konference- endnu intet om indholdet men NOMA står for maden)
Abonner på:
Opslag (Atom)
