Spørg Olivia: Temadag om Olivias samarbejdspartnere i og udenfor bibliotekerne. del 4

Efter de spændene workshop og en ikke mindre spændende frokost kom turen til et oplæg om DR´s nye kanal for børn.

I øjenhøjde med Danmarks børn:
Her fik vi besøg af Aalborg bibliotekerne og chefen for DR´s B&U afdeling som sammen fortalte om den nye kanal Ramasjang.

Kanalen går i luften den 1 nov. og bliver en kanal for danske børn. Alle hverdage vil der mellem 16-17 være et 1/2 times liveprogram fra Aalborg bibliotekerne. Biblioteket er valgt pga de mange aktivitetsrum.

Programmet bliver IKKE et biblioteksprogram, men er et samarbejde med bibliotekerne. DR er i stuerne og på nettet. biblioteket er i den fysiske verden.

Det bliver lidt a la. Sommersomarum med mange børn i studiet. Indholdet bliver de nære historier/svære spørgsmål og det sjove, skæve og aktuelle. Det bliver børnenes indhold. De vil bruge børn og deres vinkler og synspunkter.
Målgruppen er de 7-10 årige.

Programmet vil bruge de temaer, som lægges på børnebibliotekernes nye fælles hjemmeside (med arbejdstitlen pissegratis. dk)
Derfor er det en god ide at alle biblioteker laver noget omkring disse temaer. De kommer ud i god tid.!

Vi kan kontakte Maria på Aalborg bibliotekerne med gode ideer mm.
Kan vi vise programmet Ramajang (hedder det samme som kanal) på bibliotekerne?

Ud over dette program vil der køre meget dansk produceret børnefjernsyn . Den kommer i den alm kanalpakke og kan ses på nettet.

Til sidst hørte vi lidt om den nye børnebiblioteksside Pissegratis.dk. Men jeg skal til seminar om den i morgen, hvor de præsentere den mere indgående. Så det skriver jeg om senere :)

Spørg Olivia: Temadag om Olivias samarbejdspartnere i og udenfor bibliotekerne. del 2

Efter oplægget om børns syn på Olivias svareforrum var der fire workshops. Vi kunne høre om Duda.dk, Videnskab.dk og bagefter kunne vi få mere af vide om Cyberhus.dk og Lektier online.

Vi var jo så heldige at være 2 af sted, så Anni tog oplæggene om Duda.dk og Cyberhus.
Her er hendes øjenvidendeberetning:

Duda.dk

Portalen udvikles og vedligeholdes af familien Jensen fra Kokkedal – kun 2 personer !

Formål: Formidle viden og information på en nem og overskuelig måde.

Startede i 2001, da familiens ene dreng i 8. klasse skulle finde information omkring Grønland til en konkret skoleopgave. Familien begyndte at indsamle og strukturere nettets mest brugbare sider på en måde, så det var nemt at finde relevant information.

Duda.dk gik i luften efteråret 2002.

Undervisnings- og ungdomsportal med ca. 10.000 fag- og emneopdelte links – også links omkring fritid (f.eks. kæledyr, sport og spil).

God til hjælp og inspiration til lektier og skolefag. Henvender sig primært til Folkeskolen og Ungdomsuddannelserne samt til forældre og undervisere.

Duda skal være et trygt sted, dvs. ingen links til erotiske sider eller sider, der opfordrer til ulovligheder.

De sider, som Duda linker til under skolesektionen er informative med reference til at fag – og helst på dansk. Flere af Duda ´s undersider har dog et engelsksproget linkafsnit.

Cyberhus.dk – klubhus for børn og unge på nettet

Cyberhus er en 100 % nonkommerciel, digital børne- og ungdomsrådgivning støttet af Velfærdsministeriet, kommunerne m.fl. Cyberhus er en del af Landsorganisationen Ungdommens Vel. Blev stiftet i 2004.

Formål: Skabe et trygt og rart hus, hvor man kan snakke med nogle engagerede voksne og møde nogle jævnaldrende. Klubhuset eksisterer udelukkende på nettet – muligt at tage imod besøg 24 timer i døgnet.

Cyberhus er et hus, man kan gå på opdagelse i. Uanset hvilket rum man vælger, har det et rådgivende formål.

Tilbud om rådgivning via anonym chat med erfarne, uddannede rådgivere. Derudover er der brevkasser med emner som teenageliv, sundhed, kost, fritidsliv og sorg. Ung-til-ung forum og temaværksteder.

Målgruppe: 9-23 år primært 12-18 år.

Cyberhus tager udgangspunkt i, at alle børn og unge i perioder er sårbare.

Cyberhus er drevet af frivilligt engagement dog m. 7 lønnede medarbejdere. Ca. 50 frivillige fordelt i forskellige teams med bl.a. rådgivning, det kreative og web én.

Læs mere om videnskab.dk og lektier online i næste indlæg:)

Spørg Olivia: Temadag om Olivias samarbejdspartnere i og udenfor bibliotekerne. del 1

Onsdag var Anni og jeg til en meget inspierendende Spørg Olivia temadag. Den handlede om Olivias samarbejdspartnere.
Der var mange gode oplæg og masser af inspiration til det daglige arbejde, ikke bare til Spørg Olivia, men også til opgavespørgsmål i udlånet.

Det første indlæg kom fra Rikke Lene Larsen som er redaktør på Spørg Olivia

Stemmer fra svareforrummet:
Olivia har i sit hus fået lavet et svareforrum. Her får børnene lov at hjælpe Olivia med at besvare nogle af de mange spørgsmål, hun får ind hver uge. Olivia svare først selv på spørgsmålet, men lægger det også i svareforrummet. Her kan børnene så give ekstra svar.

For at kunne svare på spørgsmål skal man være oprettet som bruger. Hvis man er rigtigt god til at svare på spørgsmål, kan man være så heldig at blive udvalgt til at blive gæsteekspert på Spørg Olivia.

Svareforrumet har været en stor succes og flere at børnene har været på besøg som gæsteeksperter. Så derfor har der været evalueret på det og i den forbindelse har børnene selvfølgelig været på banene. De har besvaret en række spørgsmål omkring brugen af forrummet og dem kan man lære meget af.

Hvorfor laver du svar?:
Det er sjovt, jeg er nysgerrig, rart at hjælpe andre, bliver klog af det, kan lide at finde svar og dele erfaring.
Det tyder på at børnene har samme bevæggrunde for at finde svar som voksne Oliviaer!

Hvordan er dine og andres svar anderledes end Olivias?
De svare ud fra egne oplevelser, følelser og erfaringer. Der er forskellige meninger at forholde sig til

Hvad kan Olivia lære af dine/andres svar?
Hun kan få inspiration til f. eks spilområdet, hvor hun ikke selv er helt så skarp.

Det dårligste ved svareforrummet:
Mange af den samme slags spørgsmål
lang tid inden svarene bliver vist (Der er redaktørkontrol på børnenes svar)
Man kan ikke skrive om sig selv i profilen (Overvejer hvordan det kan tilrettes)

Det har også viste sig at være svært at komme i kontakt med de børn der inviteres som gæsteeksperter. De inviteres nemlig pr. mail og mange af dem tjekker ikke mailen.
Der overvejes om vi skal bede om mobilnummer og selvfølgelig gøre opmærksom på det ikke vises på siden. Vi kunne også lave invitationen ude i svareforrummet.
Måske skal ekspertdagene holdes på biblioteket i forbindelse med andre arrangementer ?

Carsten Jessen og de gode læringsmiljøer

Carsten Jessen kom også med en række gode råd til, hvordan man skaber et godt læringsmiljø

• Deling af viden er vigtigt (legitimt at aflure, kopierer og efterligne)
• De besidder viden (der skal være noget at "stjæle")
• Begrænset individuel konkurence (fælles mål og opgaver)
• Accept af forskellig og hirakier (legitimt at kunne mere end andre og at lære frasig)
• Der skal være en eksisterende prsksis (man lære ved at iagttage deandre)
• Personer som mestre faget på forskellige nineauer (rollemodeller)
• Læringsveje for nybegyndere( tilladt at være del af noget uden at være meget med, men bare at iagttage)

Carsten Jessen og viden eller hvordan man lærer i netgenerationen.

Carsten Jessen talte om at viden og læring har skiftet karakter.

Viden er fra at være bundet til skrift og bøger blevet mere snakkende.
Hvor viden før var monologisk og kom fra de lærte, er den blevet mere dialogisk og kommer fra os alle. Her kan web 2.0 ses som dialogens sejr over produktionsviden.

Der er kommet nye formidlingsformer. Den ny teknologi har medført nye samtaleformer og vidensformer. Idealet er blevet den personlig og autentiske dialog.

Viden ses heller ikke længere som neutral.

Den nye viden og læringsform har dog ikke afskaffet nødvendigheden af formidling og eksperter. Men de har fået nye roller.

I den forbindelse er det vigtigt at huske at viden og formidling ikke længer et bundet til et bestem medie, sted, tidspunkt eller til bestemte personer.

Der er også forskelle i hvorfor man tilegner sig viden. Før i tiden var man interesseret i formel læring. Her så man læring som et mål.
I dag er man mere interesseret i uformel læring, hvor læring er et middel til deltagelse og man stiller spørgsmålet: "Hvad skal jeg bruge det til?"

Carsten Jessen og kampen mellem generationerne.

Carsten Jessen talte også specifikt om lærer og elev kulturer, men mange karakteristika vil man også kunne genfinde i den "almindelige" voksen- og ungdomskultur.

De store forskelle i kulturerne giver sammenstød. Men de har også betydning for hvordan, bibliotekerne bør indrette sig , hvis de vil have fat i ungerne.

lærer (Voksenkultur)

• optaget af sekvenser og linearitet i adfærd og opgaver (en ting af gangen)


• teknologi knyttet til enkelte og adskilte opgaver

Elev (ungdomskultur)

• relationsorienteret (forholder sig meget til hinanden)


• flere opgaver og relationer på en gang


• mulit-lineær arbejdsform


• formet af projektarbejdsform kombineret med ny teknologi


• dyrker metasociale aktiviteter netbrugen generere sociale og metasociale aktiviteter


• parallel brug af flere medier i kommunikation, De overvåger kommunikation og kommentere i forholdtil hinanden


• skifter mellem deltagelse og iagttagelse

Man kan se både positivt og negativ på de unges adfærd

Snakkende/ urolige

Diskuterende / respektløse

Multi-sociale/ Kontaktsøgende

Individualister/ egoister

Web 2.0 kører ikke af sig selv. Mange on-line spil har lavet "brugere" der fungere som rollemodeller, som både styre adfærd og sætter tiltag i gang

Carsten Jessen og netgenratioen

Carsten Jessen startede sit oplæg med at ridse det, som kendetegner unges brug af medierne, op. Han understregede, at ikke alle unge lever op til billdet.

I vores samfund er det et krav, at børn har en mening og at de kan ytre sig.
Vi voksne forventer de deltager, men kræver at deres deltagelse foregår på en bestem måde og oftest på vores præmisser Det føre ofte til konfrontationer når de unge ikke kan eller vil leve op til vores krav.

Jessen talte om net-generationen.
De er kendetegnet ved:

• Deltagelse fra for at være tilskuer: De vil ikke bare modtage men selv på scenen og høres. (web 2.0)
• De skifter nemt mellem kommunikationsformer og går efter dialog. (Såvi skal tale med dem og ikke til dem)
• De er vant til at tage stilling til mange forskellige meninger
• De er mere selvbeviste
• De forholder sig kritisk og reflekterende til viden (af og til på hensigtsmæssige måder)
• Deres identitet og subkultur er præget af det globale.

En dejlig dag med Olivia

I går var jeg på Olivia seminar. Det var en rigtig god dag, men spændende og inspirende oplæg og bedst af alt: Olivia vandt BØFA-prisen. :)

Nå men oplæggende var nok mest interssant hvis man selv er en Olivia.
Og dog for Olivia har oprettet et svarforrum på sin side. Her kan børnene selv besvare spørgsmål fra hinanden. Dem som laver de bedste svar bliver inviteret ind og være ekspertpanel på spørg Olivia. Så er det dem som er på chatten den dag.

Svarforrummet har været en overvældende succes og det første ekspertpanel er allerede udvalgt.

I den anledning holdt Carsen Jessen fra Syddansk Universitet et inspirende oplæg om svarforrummet.

Han kom ind på netgeneratioen og web 2.0. Mange at hans pointer synes jeg var værd at overveje, når vi nu selv så småt bevæger os ind på web 2.0.

Det ta'r kun 5 min ERFA-møde i Vejle. Sidste indlæg jeg lover!!!

Så er vi ved at være ved vejs ende i alle de nye indtryk, jeg har fået på temadagen og til ERFA-mødet.

Det viser sig nemlig at personalet i Herning, har fået et kursus i dekorationsteori.
Det har hjulpet dem meget i forbindelse med udstillinger.
Det er blevet langt nemmere og hurtigere at lave dem.

Dekorationsteori:
Der skal være harmoni og balance
Man skal overveje brændpunktet (hvad skal ses)
Der skal være rigtige proportioner
Man skal udnytte plads idybte
Husk begrænsningens kunst

Gode råd:
Få nogle ordentlige og fleksible udstillingsmøbler.
Husk eksponeringszoner til udstillinger, når der nyindrettes.
Lyssætning er meget vigtig

Hvis du gerne vil vide mere om projektet, så kik her

Det ta'r kun 5 min. ERFA-møde i Vejle fortsat

En anden inspiration som Herniong har snuppet fra detailhandlen er at opstille varene i logiske grupper.

Med DK5 og alfabestisk opstilling er det selvfølgeligt svært. MEN de har så valgt at lave udstillinger, hvor emnerne angribes fra mange forskellige vinkler. På den måde kan man vise sammenhænge og trække overset materiale fram i lyset.

De har også overvejet størrelserne af deres "vare-grupper" De har gået deres grupper igennem og besluttet, hvad der skal henvises til kælderen og hvad der gerne må fylde meget i udlånet.

De har delt materialerne op i dovent, vindere og trafikskabende samt servicemateriale.

Det dovne. Det har dårligt udlån og man kan så vidt muligt stille det på øverste hylde.

Vinderene Der er god efterspørgsel og udlån. Det skal helst stå i øjnhøjte.

Trafikskabende Det efterspørges, men udlånes ikke så meget. Kan evt. stå på 4 hylde

Servicemateriale Det er noget som forventes, men ikke efterspørgses eller udlånes så meget. Det kan evt. stå på 5 hylde.

I Herning laver man mange udstillinger på 2 og 3 hylde. De hylder skal ikke være for overfyldte. Tilgengæld kan man godt fylde lidt mere op på de andre hylder.

Det ta'r kun 5 min. Temadag del 8

Projektet havde et budget på 100.000 til møbler. Herning valgte at satse på udstillingsmøbler og digital skiltning.

Man brugte meget lang tid på at udvælge det helt rigtige og overvejede hvilke krav møbler mm. skulle opfylde.

Krav til møbler:

De skulle være ens overalt så der blev skabt en sammenhæng.

Designet skulle være neutralt fordi møblerne skulle holde i mange år.

Farven skulle fremhæve materialerne.

De skulle være fleksible og have mange kombinations muligher.

Krav til digital skiltning

De skulle skabe stemning.

De skulle formidle information.

De skulle skabe en sammenhæng mellem trykt og digital materiale.

Hvad har man lært af de nye møbler og skilte?

Lyssætning er meget vigtig. Det skaber stemning og gør materialerne langt mere indbydende.

Med de rette udstillingsmøbler bliver behovet for stafage og rekvisitter minimeret betragteligt. Det staffage man bruger skal fungere som blikfang og fortælle en historie og/eller skabe en stemning.

Herning har ofte lånt staffage. Det kan give flere problemer. Udstillingerne kan blive for pæne og afskrække lånerne fra at tage bøgerne. Det er meget tidskrævende fordi tingene skal hentes osv.

Erfaringer i børnebiblioteket.
Møblerne fungere fint i børnebiblioteket og man kan udstille alle materialerne på dem.

Man har brugt børn som samarbejdspartnere, de har selv lavet udstillinger. Med de nye møbler blev det en succes og udstillingen var flot.

Det ta'r kun 5 min. Temadag del 7

Nanna Bukh, Dorte Grout og Lisbet Elkær fra Herning Bibliotek fortalte om projekt Det ta'r kun 5 min.

Hvad er projekt Det ta'r kun 5 min og hvad har det betydet for de ansatte?
Det er et prokjekt som vil lave aktiv formidlig af faglitteratur til børn og voksne.
Det er inspireret af detailhandlen og har flere formål:

En mere spændende biblioteksoplevelse for lånerne.

Understøtte at man bliver overrasket og møder det uventede på biblioteket.

Bryde bogmuren

Kombinere viden på nettet med bøgerne og vise at de supplere hinanden.


Projektet har ført til 3000-5000 flere udlån om månden af voksen faglitteratur.
Det har også øget de ansattes bevisthed om at udlånet skal være spændende og varieret. Desuden er det blevet langt nemmere at lave udstillinger som ser professionele ud.

Zonen -Bibliotekes nye velkomstområde temadag del 6

Bibliotekar Ove Hesselbjerg Rasmussen fortalte om Aalborg Biblioteks nye velkomstområde.

Her udstiller man det nye, det hotte og det uventede.

Zonen er lavet for at undgå at lånerne møde en mur af bøger.

Man vil lade materialerne præsentere sig selv i øjenhøjde med låneren. Det skal fortælle sin egen historie.

Låneren skal kunne gå rundt om udstillingen og der må ALDRIG være tomme huller. Derfor er der en ny bog under den man tager og bibliotekarene cirkulere ofte for at udfylde.

Materialerne skal være aktuelle. Det er det nye og hotte. Det man står i kø efter.

Det er 14 dagslån og man kan ikke reservere. Det giver låneren mulighed for at gå ind på biblioteket og blive skrevet op til bogen.

Der står intet i zonen som man ikke også har inde på biblioteket.

Man giver også alternativer til det aktuelle. Noget som er mindre populært. Det giver ekstraudlån af den slags materialer.

Inventar i og erfaringer med zonen

Der er en gennemgående farve.

Reolerne er enligt lavet til film og cd, men ombygget. De er 1,60 m. høje

Der er anderledes møbler. De giver meeting points og skaber fralægningsplads.

Man har en dobbeltstol med skærm til film. Der er retningsbestemt lyd. Den bruges dog ikke så meget

Man laver små hurtige arrangementer 30-45 min. Ikke så meget reklame. Noget som fanger de lånere som tilfældigvis er der.

En fritgående bibliotekar. Intet skrivebord

Eksponere ting som normalt ikke ses: bog om alzhaimers.lånes 8 gang i zone mod 4 i normal udlån

Nogle materialer egner sig ikke til zonen

Zonen har 1 % af bibliotekes materiale og de står for 10% af udlånet.

Mænd mellem 18-35 tager mest faglitteratur i zonen. De kommer ikke længere.
Kvinder går gerne længere ind.

Se de flotte billeder fra zonen her

Lånere er også shoppere. Temadag del 5

Bibliotekar Laura Winding fortalte om sine brugerundersøgelser på folkebibliotekerne

Biblioteket er udfordret. Lånerne har ingen tid og flere penge. Derfor er oplevelser vigtige.

Man identificere sig ud fra forbrug og specialforretninger stormer frem. Man vil have kvalitet og eksklusiv indpakning.

Første råd:
Lav udstillinger hvor der er kø dvs.ved bibliotekarbord, ved toilet og udlånsmaskiner. Man fordriver ventetid og bliver ikke så utålmodig.

Flere biblioteker har succes med lokumslyrik. Digte som indlæses og afspilles på toilettet.

Laura undersøgte låner-adfærd. "Udspionerede" lånerne. Hvor lange bliver de, hvad låner de, hvad tager de ned fra hylderne osv. Hun udførte også flere interviews.

Derudfra inddelte hun lånerne i forskellige typer:

Trygheds-låner
Kommer ofte. Læser enkelte genre eller forfattere. Låner ALTID. Bruger ikke elektroniske ressurcer

Surragat-låner
Låner andet hvis det man kom efter er væk, bruger ikke elektroniske ressurcer.

Målrettet-låner
præcise behov. Låner ikke, hvis de ikke opfyldes. Låner til arbejde/studie. Bruger kort tid på ophold. Bruger selvbetjening.

Sublement-låner
Er også målrettet, men lader sig friste af udstillinger mm. Bruger lang tid på biblioteket

Impuls-låner
Gennemsøger ALT. Bruger også elektroniske ressurcer. Er på biblioteket lang tid, men har få udlån

Potentielle lånere
ingen udlån

Louise gav flere råd:

Gør biblioteket kundevenlig og skab floow. Vi skal gøre det svære at forlade biblioteket.

Det digitale bibliotek benyttes mest af impulslånere. Så det er vigtigt at huske, at det elektroniske bibliotek er et sublement til det fysike bibliotek IKKE en erstatning.

Man kan lave lidt koiskstemning i forhal. Kviklån osv. tilgodese målrettet låner

Have fritgående bibliotekarer

Mere synlige kurve og lave fralægningsplads i reolerne. (godt, hvis hylder ikke er for fyldte)

Undgå Butt-brush: Når låneren kommer til at være lidt for intime pga manglende plads ved udstilling og mellem reoler

Undgå for flotte udstillinger. Låner tror de ikke må røre.

Hun anbefalede http://www.gnooks.com/
Deres "Noget der ligner funktion" virker godt. Desværre ikke så meget dansk endnu.

Som I sikkert har bemærket, har vi allerede opfyldt flere af hendes råd på Fredericia Bibliotek

Hvad kan bibliotekerne lære af en bank. Temadag del 4

Art Direktor Naja Knorr fra Jyske Bank fortalte om deres nyindrening og tankerne bag.

Deres motto var: I stedet for at lave det samme som andre bare bedre. Så prøv noget helt nyt.

Indret anderledes og præsenter vare anderledes.

De har valgt at have forskellige ting i forskellige områder eller zoner som de kalder det. Der er 4 zoner

Zone 1 er Velkomstzonen
Det er gaden og lige indenfor døren. Her skal opmærksomheden fanges. Man inviterer folk ind og synliggøre produktet.
Der er variation ud mod gaden. Folk kan se cafemiljø og liv

Zone 2 er Markedspladsen
Det er en tema-ø med skiftende kampanger.
Der er pengebar og spørgsbar: man signalere åbenhed og fremmer spørgelyst. Bankansatte er situationsbestem opsøgende dvs. der er også ok bare at ose.
Der er cafe med GOD kaffe og magasiner. Man hygger og bliver lidt
Prøvebar: Man rører ved produkter og afprøver dem på skærme
Biblioteksmiljø: produkter på reaoler, har kan man fordybe sig i produkterne

Zone 3 er Rådgivningsområde
Det er lidt mere traditionelt

Zone 4 er Mødelokaler
Man har indrette med forskellige uhøjtidlige temaer. Det giver en ny oplevelse og en anderledes samtale.

På tværs af det hele
Fortæller historien om banken. Humor og uhøjtidlighed
Der er citater på væggene og lidt spræl får folk indenfor.
Fisk i gulvet er stor succes

Når man nyindretter, så få nogen udefra til at kikke på det. De kan dreje lidt på skruen.
Kooriner mellem faggrupper
Mange møder så man ved hvad hinanden foretager sig

Vigtig lektion undervejs: Skærme skal have en funktion!!!

inspiration fra detailhandlen Temadag del 3

Udstillinger

Der er flere krav til inventar:
Det skal være mobilt: Nemt at flytte
Fleksibelt: skal kunne sættes sammen på flere måder

Når man laver en udstillingen, så skal man overveje formålet med den.
Skal den vise sammenhæng eller forskellighed osv?

Når man placere udstillinge kan man vælge mellem A, B og C pladser

A kan gå hele vejen rundt om den/god udstillingsplads

B kan ses fra 3 sider/ mindre god udstillingsplads

c kan kun ses forfra/ vare som kunden køber under alle omstendigheder

Skiltning

Man skal overveje flere ting, når man laver skilte

De skal give inforamtion: Vise rundt eller give information om varene
Der skal ikke være for mange
Udformingen skal være korte, kulørte og kvalitet.

Inspiration fra detailhandlen. Temadag del 2

Det første oplæg var med Ebbe Foged fra Handelsfagskolen i Odder. Han ejer også nogle 2 boghandlere.

Han talte om indretning og udstillinger.

Indretning
Indretning er vigtigt. Man skal sørge for cirkulation.
Derfor er det vigtigt at overveje hvordan man placere varene. De er nemlig med at at skabe cirkulationen.

Når man indretter lokale er der flere ting, man skal huske:

1 De første meter er værdiløse: Folk ser intet.

2 De fleste følger væggen rundt og de går venstre om.

3 25% kommer kun halvvejs ind i butikken.

4 Undgå lange lige baner dvs. ingen reoler i lange rækker/bryd indtrykket af bogrygge

5 Bedste pladser er øjen/tage højde.

6 Folk kikker fra venstre mod højre på reolerne.

7 Hvis man på reaol har to eksemplarer frontvente bøger af samme title ved siden af hinanden, giver det mersalg på 23%

8 Tænk trafikskabende, hvor er mælk i supermarked

9 Udnyt trafik til at give inspiration på vejen (lav udstillinger)

10 hold varegrupper sammen. Hvis noget i låners øjen høre sammen, så sæt det sammen