Så er vi ved at være ved vejs ende i alle de nye indtryk, jeg har fået på temadagen og til ERFA-mødet.
Det viser sig nemlig at personalet i Herning, har fået et kursus i dekorationsteori.
Det har hjulpet dem meget i forbindelse med udstillinger.
Det er blevet langt nemmere og hurtigere at lave dem.
Dekorationsteori:
Der skal være harmoni og balance
Man skal overveje brændpunktet (hvad skal ses)
Der skal være rigtige proportioner
Man skal udnytte plads idybte
Husk begrænsningens kunst
Gode råd:
Få nogle ordentlige og fleksible udstillingsmøbler.
Husk eksponeringszoner til udstillinger, når der nyindrettes.
Lyssætning er meget vigtig
Hvis du gerne vil vide mere om projektet, så kik her
Viser opslag med etiketten nyindretning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nyindretning. Vis alle opslag
mandag den 26. november 2007
Det ta'r kun 5 min. ERFA-møde i Vejle fortsat
En anden inspiration som Herniong har snuppet fra detailhandlen er at opstille varene i logiske grupper.
Med DK5 og alfabestisk opstilling er det selvfølgeligt svært. MEN de har så valgt at lave udstillinger, hvor emnerne angribes fra mange forskellige vinkler. På den måde kan man vise sammenhænge og trække overset materiale fram i lyset.
De har også overvejet størrelserne af deres "vare-grupper" De har gået deres grupper igennem og besluttet, hvad der skal henvises til kælderen og hvad der gerne må fylde meget i udlånet.
De har delt materialerne op i dovent, vindere og trafikskabende samt servicemateriale.
Det dovne. Det har dårligt udlån og man kan så vidt muligt stille det på øverste hylde.
Vinderene Der er god efterspørgsel og udlån. Det skal helst stå i øjnhøjte.
Trafikskabende Det efterspørges, men udlånes ikke så meget. Kan evt. stå på 4 hylde
Servicemateriale Det er noget som forventes, men ikke efterspørgses eller udlånes så meget. Det kan evt. stå på 5 hylde.
I Herning laver man mange udstillinger på 2 og 3 hylde. De hylder skal ikke være for overfyldte. Tilgengæld kan man godt fylde lidt mere op på de andre hylder.
Med DK5 og alfabestisk opstilling er det selvfølgeligt svært. MEN de har så valgt at lave udstillinger, hvor emnerne angribes fra mange forskellige vinkler. På den måde kan man vise sammenhænge og trække overset materiale fram i lyset.
De har også overvejet størrelserne af deres "vare-grupper" De har gået deres grupper igennem og besluttet, hvad der skal henvises til kælderen og hvad der gerne må fylde meget i udlånet.
De har delt materialerne op i dovent, vindere og trafikskabende samt servicemateriale.
Det dovne. Det har dårligt udlån og man kan så vidt muligt stille det på øverste hylde.
Vinderene Der er god efterspørgsel og udlån. Det skal helst stå i øjnhøjte.
Trafikskabende Det efterspørges, men udlånes ikke så meget. Kan evt. stå på 4 hylde
Servicemateriale Det er noget som forventes, men ikke efterspørgses eller udlånes så meget. Det kan evt. stå på 5 hylde.
I Herning laver man mange udstillinger på 2 og 3 hylde. De hylder skal ikke være for overfyldte. Tilgengæld kan man godt fylde lidt mere op på de andre hylder.
det ta'r kun 5 min. ERFA-møde i vejle
I onsdags var jeg til ERFA møde i vejle. Der var Lisbet Elkær fra Herning med for at fortælle om projekt det ta'r kun 5 min.
Der var selvfølgelig en del overlab fra temadagen, men hun uddybte også nogle ting. Derfor kommer her lige et lille indlæg mere.
I Herning overvejer man nøje hvor udstillinger skal stå henne. De er ofte med til at bryde de mange "motorveje" som skabes af rækker af reoler
De laver ofte a, b og c udstillinger.
En A udstilling har en god plads og herfra kan man se B udstillingen. Dermed lokkes låneren længere ind i biblioteket.
En C udstilling er inde i selve faglitteraturen. Det kan f.eks være på skråhylde eller en hylde midt i reolen. Det er med til at bryde indtrykket af bogrygge.
Detailhandlen stiller ofte krav-vare nederst i butikken for at lokke kunderne længere ned. Det kan være svært på et bibliotek.
Men hvis man har grupper som er trukket ud af opstillingen som krimi og f.eks rejselitteratur kan man overveje deres opstillinge.
Der var selvfølgelig en del overlab fra temadagen, men hun uddybte også nogle ting. Derfor kommer her lige et lille indlæg mere.
I Herning overvejer man nøje hvor udstillinger skal stå henne. De er ofte med til at bryde de mange "motorveje" som skabes af rækker af reoler
De laver ofte a, b og c udstillinger.
En A udstilling har en god plads og herfra kan man se B udstillingen. Dermed lokkes låneren længere ind i biblioteket.
En C udstilling er inde i selve faglitteraturen. Det kan f.eks være på skråhylde eller en hylde midt i reolen. Det er med til at bryde indtrykket af bogrygge.
Detailhandlen stiller ofte krav-vare nederst i butikken for at lokke kunderne længere ned. Det kan være svært på et bibliotek.
Men hvis man har grupper som er trukket ud af opstillingen som krimi og f.eks rejselitteratur kan man overveje deres opstillinge.
Det ta'r kun 5 min. Temadag del 8
Projektet havde et budget på 100.000 til møbler. Herning valgte at satse på udstillingsmøbler og digital skiltning.
Man brugte meget lang tid på at udvælge det helt rigtige og overvejede hvilke krav møbler mm. skulle opfylde.
Krav til møbler:
De skulle være ens overalt så der blev skabt en sammenhæng.
Designet skulle være neutralt fordi møblerne skulle holde i mange år.
Farven skulle fremhæve materialerne.
De skulle være fleksible og have mange kombinations muligher.
Krav til digital skiltning
De skulle skabe stemning.
De skulle formidle information.
De skulle skabe en sammenhæng mellem trykt og digital materiale.
Hvad har man lært af de nye møbler og skilte?
Lyssætning er meget vigtig. Det skaber stemning og gør materialerne langt mere indbydende.
Med de rette udstillingsmøbler bliver behovet for stafage og rekvisitter minimeret betragteligt. Det staffage man bruger skal fungere som blikfang og fortælle en historie og/eller skabe en stemning.
Herning har ofte lånt staffage. Det kan give flere problemer. Udstillingerne kan blive for pæne og afskrække lånerne fra at tage bøgerne. Det er meget tidskrævende fordi tingene skal hentes osv.
Erfaringer i børnebiblioteket.
Møblerne fungere fint i børnebiblioteket og man kan udstille alle materialerne på dem.
Man har brugt børn som samarbejdspartnere, de har selv lavet udstillinger. Med de nye møbler blev det en succes og udstillingen var flot.
Man brugte meget lang tid på at udvælge det helt rigtige og overvejede hvilke krav møbler mm. skulle opfylde.
Krav til møbler:
De skulle være ens overalt så der blev skabt en sammenhæng.
Designet skulle være neutralt fordi møblerne skulle holde i mange år.
Farven skulle fremhæve materialerne.
De skulle være fleksible og have mange kombinations muligher.
Krav til digital skiltning
De skulle skabe stemning.
De skulle formidle information.
De skulle skabe en sammenhæng mellem trykt og digital materiale.
Hvad har man lært af de nye møbler og skilte?
Lyssætning er meget vigtig. Det skaber stemning og gør materialerne langt mere indbydende.
Med de rette udstillingsmøbler bliver behovet for stafage og rekvisitter minimeret betragteligt. Det staffage man bruger skal fungere som blikfang og fortælle en historie og/eller skabe en stemning.
Herning har ofte lånt staffage. Det kan give flere problemer. Udstillingerne kan blive for pæne og afskrække lånerne fra at tage bøgerne. Det er meget tidskrævende fordi tingene skal hentes osv.
Erfaringer i børnebiblioteket.
Møblerne fungere fint i børnebiblioteket og man kan udstille alle materialerne på dem.
Man har brugt børn som samarbejdspartnere, de har selv lavet udstillinger. Med de nye møbler blev det en succes og udstillingen var flot.
Det ta'r kun 5 min. Temadag del 7
Nanna Bukh, Dorte Grout og Lisbet Elkær fra Herning Bibliotek fortalte om projekt Det ta'r kun 5 min.
Hvad er projekt Det ta'r kun 5 min og hvad har det betydet for de ansatte?
Det er et prokjekt som vil lave aktiv formidlig af faglitteratur til børn og voksne.
Det er inspireret af detailhandlen og har flere formål:
En mere spændende biblioteksoplevelse for lånerne.
Understøtte at man bliver overrasket og møder det uventede på biblioteket.
Bryde bogmuren
Kombinere viden på nettet med bøgerne og vise at de supplere hinanden.
Projektet har ført til 3000-5000 flere udlån om månden af voksen faglitteratur.
Det har også øget de ansattes bevisthed om at udlånet skal være spændende og varieret. Desuden er det blevet langt nemmere at lave udstillinger som ser professionele ud.
Hvad er projekt Det ta'r kun 5 min og hvad har det betydet for de ansatte?
Det er et prokjekt som vil lave aktiv formidlig af faglitteratur til børn og voksne.
Det er inspireret af detailhandlen og har flere formål:
En mere spændende biblioteksoplevelse for lånerne.
Understøtte at man bliver overrasket og møder det uventede på biblioteket.
Bryde bogmuren
Kombinere viden på nettet med bøgerne og vise at de supplere hinanden.
Projektet har ført til 3000-5000 flere udlån om månden af voksen faglitteratur.
Det har også øget de ansattes bevisthed om at udlånet skal være spændende og varieret. Desuden er det blevet langt nemmere at lave udstillinger som ser professionele ud.
fredag den 23. november 2007
Zonen -Bibliotekes nye velkomstområde temadag del 6
Bibliotekar Ove Hesselbjerg Rasmussen fortalte om Aalborg Biblioteks nye velkomstområde.
Her udstiller man det nye, det hotte og det uventede.
Zonen er lavet for at undgå at lånerne møde en mur af bøger.
Man vil lade materialerne præsentere sig selv i øjenhøjde med låneren. Det skal fortælle sin egen historie.
Låneren skal kunne gå rundt om udstillingen og der må ALDRIG være tomme huller. Derfor er der en ny bog under den man tager og bibliotekarene cirkulere ofte for at udfylde.
Materialerne skal være aktuelle. Det er det nye og hotte. Det man står i kø efter.
Det er 14 dagslån og man kan ikke reservere. Det giver låneren mulighed for at gå ind på biblioteket og blive skrevet op til bogen.
Der står intet i zonen som man ikke også har inde på biblioteket.
Man giver også alternativer til det aktuelle. Noget som er mindre populært. Det giver ekstraudlån af den slags materialer.
Inventar i og erfaringer med zonen
Der er en gennemgående farve.
Reolerne er enligt lavet til film og cd, men ombygget. De er 1,60 m. høje
Der er anderledes møbler. De giver meeting points og skaber fralægningsplads.
Man har en dobbeltstol med skærm til film. Der er retningsbestemt lyd. Den bruges dog ikke så meget
Man laver små hurtige arrangementer 30-45 min. Ikke så meget reklame. Noget som fanger de lånere som tilfældigvis er der.
En fritgående bibliotekar. Intet skrivebord
Eksponere ting som normalt ikke ses: bog om alzhaimers.lånes 8 gang i zone mod 4 i normal udlån
Nogle materialer egner sig ikke til zonen
Zonen har 1 % af bibliotekes materiale og de står for 10% af udlånet.
Mænd mellem 18-35 tager mest faglitteratur i zonen. De kommer ikke længere.
Kvinder går gerne længere ind.
Se de flotte billeder fra zonen her
Her udstiller man det nye, det hotte og det uventede.
Zonen er lavet for at undgå at lånerne møde en mur af bøger.
Man vil lade materialerne præsentere sig selv i øjenhøjde med låneren. Det skal fortælle sin egen historie.
Låneren skal kunne gå rundt om udstillingen og der må ALDRIG være tomme huller. Derfor er der en ny bog under den man tager og bibliotekarene cirkulere ofte for at udfylde.
Materialerne skal være aktuelle. Det er det nye og hotte. Det man står i kø efter.
Det er 14 dagslån og man kan ikke reservere. Det giver låneren mulighed for at gå ind på biblioteket og blive skrevet op til bogen.
Der står intet i zonen som man ikke også har inde på biblioteket.
Man giver også alternativer til det aktuelle. Noget som er mindre populært. Det giver ekstraudlån af den slags materialer.
Inventar i og erfaringer med zonen
Der er en gennemgående farve.
Reolerne er enligt lavet til film og cd, men ombygget. De er 1,60 m. høje
Der er anderledes møbler. De giver meeting points og skaber fralægningsplads.
Man har en dobbeltstol med skærm til film. Der er retningsbestemt lyd. Den bruges dog ikke så meget
Man laver små hurtige arrangementer 30-45 min. Ikke så meget reklame. Noget som fanger de lånere som tilfældigvis er der.
En fritgående bibliotekar. Intet skrivebord
Eksponere ting som normalt ikke ses: bog om alzhaimers.lånes 8 gang i zone mod 4 i normal udlån
Nogle materialer egner sig ikke til zonen
Zonen har 1 % af bibliotekes materiale og de står for 10% af udlånet.
Mænd mellem 18-35 tager mest faglitteratur i zonen. De kommer ikke længere.
Kvinder går gerne længere ind.
Se de flotte billeder fra zonen her
Lånere er også shoppere. Temadag del 5
Bibliotekar Laura Winding fortalte om sine brugerundersøgelser på folkebibliotekerne
Biblioteket er udfordret. Lånerne har ingen tid og flere penge. Derfor er oplevelser vigtige.
Man identificere sig ud fra forbrug og specialforretninger stormer frem. Man vil have kvalitet og eksklusiv indpakning.
Første råd:
Lav udstillinger hvor der er kø dvs.ved bibliotekarbord, ved toilet og udlånsmaskiner. Man fordriver ventetid og bliver ikke så utålmodig.
Flere biblioteker har succes med lokumslyrik. Digte som indlæses og afspilles på toilettet.
Laura undersøgte låner-adfærd. "Udspionerede" lånerne. Hvor lange bliver de, hvad låner de, hvad tager de ned fra hylderne osv. Hun udførte også flere interviews.
Derudfra inddelte hun lånerne i forskellige typer:
Trygheds-låner
Kommer ofte. Læser enkelte genre eller forfattere. Låner ALTID. Bruger ikke elektroniske ressurcer
Surragat-låner
Låner andet hvis det man kom efter er væk, bruger ikke elektroniske ressurcer.
Målrettet-låner
præcise behov. Låner ikke, hvis de ikke opfyldes. Låner til arbejde/studie. Bruger kort tid på ophold. Bruger selvbetjening.
Sublement-låner
Er også målrettet, men lader sig friste af udstillinger mm. Bruger lang tid på biblioteket
Impuls-låner
Gennemsøger ALT. Bruger også elektroniske ressurcer. Er på biblioteket lang tid, men har få udlån
Potentielle lånere
ingen udlån
Louise gav flere råd:
Gør biblioteket kundevenlig og skab floow. Vi skal gøre det svære at forlade biblioteket.
Det digitale bibliotek benyttes mest af impulslånere. Så det er vigtigt at huske, at det elektroniske bibliotek er et sublement til det fysike bibliotek IKKE en erstatning.
Man kan lave lidt koiskstemning i forhal. Kviklån osv. tilgodese målrettet låner
Have fritgående bibliotekarer
Mere synlige kurve og lave fralægningsplads i reolerne. (godt, hvis hylder ikke er for fyldte)
Undgå Butt-brush: Når låneren kommer til at være lidt for intime pga manglende plads ved udstilling og mellem reoler
Undgå for flotte udstillinger. Låner tror de ikke må røre.
Hun anbefalede http://www.gnooks.com/
Deres "Noget der ligner funktion" virker godt. Desværre ikke så meget dansk endnu.
Som I sikkert har bemærket, har vi allerede opfyldt flere af hendes råd på Fredericia Bibliotek
Biblioteket er udfordret. Lånerne har ingen tid og flere penge. Derfor er oplevelser vigtige.
Man identificere sig ud fra forbrug og specialforretninger stormer frem. Man vil have kvalitet og eksklusiv indpakning.
Første råd:
Lav udstillinger hvor der er kø dvs.ved bibliotekarbord, ved toilet og udlånsmaskiner. Man fordriver ventetid og bliver ikke så utålmodig.
Flere biblioteker har succes med lokumslyrik. Digte som indlæses og afspilles på toilettet.
Laura undersøgte låner-adfærd. "Udspionerede" lånerne. Hvor lange bliver de, hvad låner de, hvad tager de ned fra hylderne osv. Hun udførte også flere interviews.
Derudfra inddelte hun lånerne i forskellige typer:
Trygheds-låner
Kommer ofte. Læser enkelte genre eller forfattere. Låner ALTID. Bruger ikke elektroniske ressurcer
Surragat-låner
Låner andet hvis det man kom efter er væk, bruger ikke elektroniske ressurcer.
Målrettet-låner
præcise behov. Låner ikke, hvis de ikke opfyldes. Låner til arbejde/studie. Bruger kort tid på ophold. Bruger selvbetjening.
Sublement-låner
Er også målrettet, men lader sig friste af udstillinger mm. Bruger lang tid på biblioteket
Impuls-låner
Gennemsøger ALT. Bruger også elektroniske ressurcer. Er på biblioteket lang tid, men har få udlån
Potentielle lånere
ingen udlån
Louise gav flere råd:
Gør biblioteket kundevenlig og skab floow. Vi skal gøre det svære at forlade biblioteket.
Det digitale bibliotek benyttes mest af impulslånere. Så det er vigtigt at huske, at det elektroniske bibliotek er et sublement til det fysike bibliotek IKKE en erstatning.
Man kan lave lidt koiskstemning i forhal. Kviklån osv. tilgodese målrettet låner
Have fritgående bibliotekarer
Mere synlige kurve og lave fralægningsplads i reolerne. (godt, hvis hylder ikke er for fyldte)
Undgå Butt-brush: Når låneren kommer til at være lidt for intime pga manglende plads ved udstilling og mellem reoler
Undgå for flotte udstillinger. Låner tror de ikke må røre.
Hun anbefalede http://www.gnooks.com/
Deres "Noget der ligner funktion" virker godt. Desværre ikke så meget dansk endnu.
Som I sikkert har bemærket, har vi allerede opfyldt flere af hendes råd på Fredericia Bibliotek
Hvad kan bibliotekerne lære af en bank. Temadag del 4
Art Direktor Naja Knorr fra Jyske Bank fortalte om deres nyindrening og tankerne bag.
Deres motto var: I stedet for at lave det samme som andre bare bedre. Så prøv noget helt nyt.
Indret anderledes og præsenter vare anderledes.
De har valgt at have forskellige ting i forskellige områder eller zoner som de kalder det. Der er 4 zoner
Zone 1 er Velkomstzonen
Det er gaden og lige indenfor døren. Her skal opmærksomheden fanges. Man inviterer folk ind og synliggøre produktet.
Der er variation ud mod gaden. Folk kan se cafemiljø og liv
Zone 2 er Markedspladsen
Det er en tema-ø med skiftende kampanger.
Der er pengebar og spørgsbar: man signalere åbenhed og fremmer spørgelyst. Bankansatte er situationsbestem opsøgende dvs. der er også ok bare at ose.
Der er cafe med GOD kaffe og magasiner. Man hygger og bliver lidt
Prøvebar: Man rører ved produkter og afprøver dem på skærme
Biblioteksmiljø: produkter på reaoler, har kan man fordybe sig i produkterne
Zone 3 er Rådgivningsområde
Det er lidt mere traditionelt
Zone 4 er Mødelokaler
Man har indrette med forskellige uhøjtidlige temaer. Det giver en ny oplevelse og en anderledes samtale.
På tværs af det hele
Fortæller historien om banken. Humor og uhøjtidlighed
Der er citater på væggene og lidt spræl får folk indenfor.
Fisk i gulvet er stor succes
Når man nyindretter, så få nogen udefra til at kikke på det. De kan dreje lidt på skruen.
Kooriner mellem faggrupper
Mange møder så man ved hvad hinanden foretager sig
Vigtig lektion undervejs: Skærme skal have en funktion!!!
Deres motto var: I stedet for at lave det samme som andre bare bedre. Så prøv noget helt nyt.
Indret anderledes og præsenter vare anderledes.
De har valgt at have forskellige ting i forskellige områder eller zoner som de kalder det. Der er 4 zoner
Zone 1 er Velkomstzonen
Det er gaden og lige indenfor døren. Her skal opmærksomheden fanges. Man inviterer folk ind og synliggøre produktet.
Der er variation ud mod gaden. Folk kan se cafemiljø og liv
Zone 2 er Markedspladsen
Det er en tema-ø med skiftende kampanger.
Der er pengebar og spørgsbar: man signalere åbenhed og fremmer spørgelyst. Bankansatte er situationsbestem opsøgende dvs. der er også ok bare at ose.
Der er cafe med GOD kaffe og magasiner. Man hygger og bliver lidt
Prøvebar: Man rører ved produkter og afprøver dem på skærme
Biblioteksmiljø: produkter på reaoler, har kan man fordybe sig i produkterne
Zone 3 er Rådgivningsområde
Det er lidt mere traditionelt
Zone 4 er Mødelokaler
Man har indrette med forskellige uhøjtidlige temaer. Det giver en ny oplevelse og en anderledes samtale.
På tværs af det hele
Fortæller historien om banken. Humor og uhøjtidlighed
Der er citater på væggene og lidt spræl får folk indenfor.
Fisk i gulvet er stor succes
Når man nyindretter, så få nogen udefra til at kikke på det. De kan dreje lidt på skruen.
Kooriner mellem faggrupper
Mange møder så man ved hvad hinanden foretager sig
Vigtig lektion undervejs: Skærme skal have en funktion!!!
torsdag den 22. november 2007
inspiration fra detailhandlen Temadag del 3
Udstillinger
Der er flere krav til inventar:
Det skal være mobilt: Nemt at flytte
Fleksibelt: skal kunne sættes sammen på flere måder
Når man laver en udstillingen, så skal man overveje formålet med den.
Skal den vise sammenhæng eller forskellighed osv?
Når man placere udstillinge kan man vælge mellem A, B og C pladser
A kan gå hele vejen rundt om den/god udstillingsplads
B kan ses fra 3 sider/ mindre god udstillingsplads
c kan kun ses forfra/ vare som kunden køber under alle omstendigheder
Skiltning
Man skal overveje flere ting, når man laver skilte
De skal give inforamtion: Vise rundt eller give information om varene
Der skal ikke være for mange
Udformingen skal være korte, kulørte og kvalitet.
Der er flere krav til inventar:
Det skal være mobilt: Nemt at flytte
Fleksibelt: skal kunne sættes sammen på flere måder
Når man laver en udstillingen, så skal man overveje formålet med den.
Skal den vise sammenhæng eller forskellighed osv?
Når man placere udstillinge kan man vælge mellem A, B og C pladser
A kan gå hele vejen rundt om den/god udstillingsplads
B kan ses fra 3 sider/ mindre god udstillingsplads
c kan kun ses forfra/ vare som kunden køber under alle omstendigheder
Skiltning
Man skal overveje flere ting, når man laver skilte
De skal give inforamtion: Vise rundt eller give information om varene
Der skal ikke være for mange
Udformingen skal være korte, kulørte og kvalitet.
Inspiration fra detailhandlen. Temadag del 2
Det første oplæg var med Ebbe Foged fra Handelsfagskolen i Odder. Han ejer også nogle 2 boghandlere.
Han talte om indretning og udstillinger.
Indretning
Indretning er vigtigt. Man skal sørge for cirkulation.
Derfor er det vigtigt at overveje hvordan man placere varene. De er nemlig med at at skabe cirkulationen.
Når man indretter lokale er der flere ting, man skal huske:
1 De første meter er værdiløse: Folk ser intet.
2 De fleste følger væggen rundt og de går venstre om.
3 25% kommer kun halvvejs ind i butikken.
4 Undgå lange lige baner dvs. ingen reoler i lange rækker/bryd indtrykket af bogrygge
5 Bedste pladser er øjen/tage højde.
6 Folk kikker fra venstre mod højre på reolerne.
7 Hvis man på reaol har to eksemplarer frontvente bøger af samme title ved siden af hinanden, giver det mersalg på 23%
8 Tænk trafikskabende, hvor er mælk i supermarked
9 Udnyt trafik til at give inspiration på vejen (lav udstillinger)
10 hold varegrupper sammen. Hvis noget i låners øjen høre sammen, så sæt det sammen
Han talte om indretning og udstillinger.
Indretning
Indretning er vigtigt. Man skal sørge for cirkulation.
Derfor er det vigtigt at overveje hvordan man placere varene. De er nemlig med at at skabe cirkulationen.
Når man indretter lokale er der flere ting, man skal huske:
1 De første meter er værdiløse: Folk ser intet.
2 De fleste følger væggen rundt og de går venstre om.
3 25% kommer kun halvvejs ind i butikken.
4 Undgå lange lige baner dvs. ingen reoler i lange rækker/bryd indtrykket af bogrygge
5 Bedste pladser er øjen/tage højde.
6 Folk kikker fra venstre mod højre på reolerne.
7 Hvis man på reaol har to eksemplarer frontvente bøger af samme title ved siden af hinanden, giver det mersalg på 23%
8 Tænk trafikskabende, hvor er mælk i supermarked
9 Udnyt trafik til at give inspiration på vejen (lav udstillinger)
10 hold varegrupper sammen. Hvis noget i låners øjen høre sammen, så sæt det sammen
Abonner på:
Opslag (Atom)
