tirsdag den 15. april 2008

Digitale indfødte og fremtidens digitale brugere.

Hvis enkelte af jer ikke har læst indlægget om Wikis kan jeg her afsløre, at jeg var på et super kursus i går.

Underviseren var en ph-d-studerende fra Aalborg universitet som forskede i børn og unges brug af sociale sites. Hun hedder Marlene Charlotte Larsen og har skrevet speciale om unges brug af Arto.

Kurset handlede om de digitale indfødte (børn og unge) og deres brug af sociale netværk. Vi diskuterede især Arto og det var en øjenåbner af dimensioner

Underviseren startede med kort at introducere ungdomsbegrebet og gik så over til at fortælle om børns brug af sociale sites som Arto.

Ungdomsbegrebet er en social konstruktion. Det opstod så småt i 1700 tallet og langt op i 1800 tallet var der mange som ikke havde en ungdom (Sådan er det også i dele af verden i dag)

Men efterhånden blev det opfattet som en livsfase mellem barndom og voksen(dom). Begrebet udvikler sig hele tiden i takt med samfundsændringer.

I dag er ungdommen længere end nogensinde, fordi man tager uddannelse og starter senere med børn og karriere
Desuden bevæger ungdom sig ned i barndommen. Man taler i dag om tweens (8-12)

Man kan se ungdom på forskellig måde
  • fysisk ungdom = pubertet og kropslig ændringer (12-18?)
  • Psykisk ungdom=valg uddannelse identitet (20+?)
  • kulturel ungdom = livsform (40årige?)

Man kan definere sig som ung indenfor alle områder

Ingen kommentarer: