tirsdag den 13. november 2007

Så glæder det RSS-feeds

Jeg har faktisk snydt lidt. I går deltog jeg nemlig i AUC-kurset, hvor vi snusede til RSS-feeds. Jeg var lidt nervøs. Vi skulle jo have Lærer Andersen. I Matador er han jo en meget streng og upædagogisk herre. GYS.

Men vores Lærer Andersen var heldigvis helt anderledes.
Janus gav en kort intro til RSS-feeds. Derfor valgte jeg bare at læse Herning Biblioteks korte intro-artikel.

Jeg fik også allerede i går oprettet en RSS-Reader. Jeg valgte Google Reader.
Mest fordi jeg allerede har en googlekonto gennem denne blog.

Janus advarede om, at google bruger de oplysninger Readeren giver til markedsføring.
Men jeg besluttede at det ikke er så stort et problem.

Bloggen her og min reader er jo faglige værktøjer. Derfor vil det ikke være så slemt at oplysningerne bruges. Det vil alligevel ikke give et helt billede af mig.

Hvis det bliver et problem, kan jeg altid oprette en reader hos en anden udbyder senere.

Det var ret nemt at oprette readeren. Jeg lavede også nogle feeds med det samme. Jeg lavede en til Politiken bare for at prøve.

Det synes jeg hurtigt blev uoverskueligt. Det tikker jo ting ind hele tiden. Desuden virkede det ikke ret faglige :)

Men så får jeg jo også øvet at slette et feed.

Det viser sig, det er nemt at slette feeds. Man klikker bare på feedet og vælger feed settings og klikker på unsubscribe.

Jeg har også lavet mapper til mine feeds. Så bliver det nemmere at holde styr på.
Så var det jo bare at komme igang og se hvilken af de faglige sider, jeg bruger mest, som har RSS.

Ingen kommentarer: